Leonard Cohen står som en de af store sangskrivere, der formår at udtrykke dyrekøbt indsigt med smuk lyrisk enkelhed. Nu er der pladenyt på vej med en koncertoptagelse fra hans Europaturné i fjor, hvor han demonstrerede, at den kommercielle præmis ikke behøver at stå i vejen for den kunstneriske. Mens man glæder sig til at genopleve Cohen live i stuen, kan man passende kigge på koncertdokumentaren I’m Your Man (2006), der indeholder yngre kollegaers hyldestfremførelser af en række af hans sange. Hvor selve fremførelserne er af svingende kvalitet (nogle af kunstnerne formår ikke at holde sig på den rigtige side af grænsen til det skabagtige, men en af dem, der lykkes bedst, er Antony med If It Be Your Will), er noget af det bedste de klip mellem numrene, hvor Cohen selv fortæller om nogle af sangene og deres tilblivelse. Her sidder mesteren og deler stilfærdigt og elegant ud af sin visdom, og man ønsker blot, at der havde været mere af samme slags. Cohen fortalte i sangen Tower of Song med glimt i øjet om sangskriverens ensomme lod, indespærret i sangens tårn sammen med bogstaverne, the twenty-seven angels from the great beyond. I filmen uddyber han:
Hvis det er ens skæbne at skrive, ved man, at man skal på arbejde hver dag, men man ved også, at der er dage, der er frugtesløse. Man må være forberedt, men man er ikke herre over sin virksomhed.
Noget af det, der gør Cohen spændende, er den stærke spirituelle dimension i hans sange, og den bredde han favner, idet han både refererer til de jødisk-kristne fortællinger og østens visdom uden at sangene behøver at få en specifik religiøs tydning. I filmen fortæller han om den bærende tanke i sangen Thousand Kisses Deep:
Når man ikke længere ser sig selv som helten i sit eget drama og forventer sejr efter sejr, og man til fulde forstår, at dette er ikke paradiset, priviligerede som vi er, tror vi indimellem at tåresløret kan perfektioneres, at det hele kan ordnes. Jeg fandt, at alt blev meget lettere, da jeg ikke længere forventede at vinde. Det handler “Thousand Kisses Deep” om. Man forstår, at man forlader sit eget mesterværk for at synke ned i det egentlige mesterværk.
Det er nærliggende at se en sammenhæng med, hvad Cohen skrev i disse linjer af en af sine mest kendte sange, Hallelujah:
And even though it all went wrong
I’ll stand before the Lord of Song
with nothing on my tongue
but Hallelujah
Cohen’s udlægning af sine sange kan være noget for sig. Hvor ofte hører man folk i den branche forklare deres sange sådan her – og her bliver jeg nødt til at gengive på engelsk:
It was called “The Traitor”. It was about the feeling we have of betraying some mission that we were mandated to fulfill and, being unable to fulfill it, coming to understand that the real mandate was not to fulfill it and that the deeper courage was to stand guiltless in the predicament in which you found yourself.
Der er masser af åndelige havregryn at hente hos Cohen. Tag for eksempel de første linjer af sangen, han meget passende har kaldt Anthem:
The birds they sang at the break of day
Start again I heard them say
Don’t dwell on what has passed away
or what is yet to be
Ah the wars they will be fought again
The holy dove she will be caught again
and bought and sold and bought again
the dove is never free
Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack in everything
That’s how the light gets in
Godt, at der er sangskrivere som Cohen til at minde os om den slags.
